Faktaboks

Necmettin Erbakan

Erbakan blev ofte omtalt som 'Erbakan hoca' eller alene 'hoca'. Titlen kan oversættes til 'lærd' på dansk. I Tyrkiet bliver både islamiske lærde og forskere på universiteterne tituleret som 'hoca'. I Erbakans tilfælde refererede titlen ofte til begge betydninger.

Født
29. oktober 1926, Sinop
Død
27. februar 2011, Ankara
Necmettin Erbakan
Necmettin Erbakan i 2006.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Necmettin Erbakan var en tyrkisk professor i maskinteknik, politiker og premierminister mellem 1996 og 1997.

Erbakan var fra 1960'erne leder af en række konservative og islamistiske partier, der efterhånden blev forbudt af myndighederne. Han var vicepremierminister flere gange i 1970'erne, men efter militærkuppet i 1980 fik han forbud mod at deltage i politik indtil 1987, hvor forbuddet blev ophævet. Hans parti, Velfærdspartiet, fik stor fremgang ved valget i 1995, og året efter blev han premierminister i en alliance med det sekulære konservative parti Den Rette Vejs Parti under ledelse af Tansu Çiller.

Erkaban blev presset af militæret til at træde tilbage i 1997. Velfærdspartiet blev derpå forbudt, og Erbakan fik forbud mod politiske aktiviteter. Han blev siden idømt fængselsstraf for dokumentfalsk og korruption. I 2000-tallet fik Erbakan atter tilladelse til at deltage i politik, hvor han dannede Lyksalighedspartiet. Erbakan var inspirator og mentor for den efterfølgende generation af tyrkiske konservative islamister, bl.a. Recep Tayyip Erdoğan og Abdullah Gül.

Necmettin Erbakan var politisk aktiv indtil sin død i 2011.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig