Abdülmecid 1., 1823-25.6.1861, osmannisk sultan fra 1839. Abdülmecid stod i hele sin regeringstid i skyggen af sine rådgivere, der stod for den reformbevægelse, der kendes som Tanzimat, og hvis principper nedfældedes i Hatt-ı-Şerif, et stort reformdekret fra 1839. De egentlige magthavere var først Reşid Paşa, senere Ali og Fuad Paşa.