Hakkâri, Çölemerik, by i det sydøstligste Tyrkiet nær grænsen til Irak og Iran; 58.600 indb. (2012). Byen har stort flertal af kurdiske indbyggere og var erklæret i undtagelsestilstand fra begyndelsen af 1980'erne indtil 2002 pga. kampe mellem kurdiske separatister og tyrkisk militær. I 1915 blev tusinder af assyrere myrdet af det osmanniske militær i området.