Sipahi, (af pers. sipāhī 'soldat', af sipāh 'hær'), det tunge kavaleri, der sammen med janitsharkorpset udgjorde kernen i det osmanniske militær. Sipahierne blev aflønnet gennem timar-systemet (se timar); indehaverne af større timar skulle stille med ekstra kavalerister, cebeli, som de selv aflønnede. Antallet af timar-lønnede sipahi anslås til at have været ca. 50.000 i begyndelsen af 1500-t., hvilket på papiret skulle svare til en samlet kavaleristyrke på 75.000-100.000. Bl.a. som følge af den militærteknologiske udvikling mistede korpset betydning, og sipahi udviklede sig til en overklasse af lokalt forankrede godsejere. Efter adskillige forsøg på reorganisering var der i begyndelsen af 1800-t. omkring 2500 tilbage.