Alp Arslan, ca. 1030-1072, seldsjuksultan fra 1063, en af 1000-t.s betydeligste herskere i Mellemøsten. Alp Arslan var søn af Chagri Bey, der sammen med broderen Toghril Bey havde skabt det storseldsjukiske rige. Ved faderens død i 1060 blev Alp Arslan guvernør af Khurasan, og i 1063 efterfulgte han sin onkel som hersker over hele det nyvundne rige. Alp Arslans opgave blev at konsolidere erobringerne og genoprette effektiv administration. Til at forestå det sidste udnævntes Nizām ul-mulk til vesir. Selv var Alp Arslan optaget af krige mod karakhaniderne i Centralasien og af at kue de uregerlige turkmenske stammer, der var vandret ind i Iran i 1000-t. På rigets vestgrænse rettede Alp Arslans interesser sig først og fremmest mod en erobring af Egypten, men i 1071 udløste de turkmenske plyndringstogter fra Aserbajdsjan en storstilet byzantinsk offensiv mod det omstridte Armenien. Ved Manzikert overraskede og udslettede Alp Arslan den talmæssigt overlegne byzantinske hær, hvorved Anatolien blev lagt åben for tyrkisk indvandring.