Shimon Peres
Faktaboks
- Født
- 2. august 1923
- Død
- 28. september 2016
Shimon Peres karriere
I 1965 forlod Peres Mapai, og i 1968 var han medstifter af Det Israelske Arbejderparti, som han var leder af 1977-1992 og 1995-1997. 1974-1977 var Peres forsvarsminister, 1984-1986 premierminister, 1988-1990 finansminister og 1986-1988 og 1992-1995 udenrigsminister.
Principaftalen
Han forbedrede Israels forhold til Egypten og Jordan og spillede en central rolle i den proces, der førte til Principaftalen af 1993 (også kendt som Osloaftalen) med PLO om rammerne for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne.
Modtager af Nobels Fredspris
I 1994 modtog Shimon Peres Nobels Fredspris sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Yitzhak Rabin og PLO's leder Yassir Arafat. Efter mordet på Rabin i 1995 blev Peres atter premierminister, men måtte gå af i 1996 efter et snævert valgnederlag til Benjamin Netanyahu.
Perioden efter år 2000
Shimon Peres forsøgte i 2000 forgæves at blive valgt til Israels præsident. I 2001 blev han udenrigsminister i en regering ledet af Sharon og Likud. Peres og de øvrige ministre fra Arbejderpartiet trak sig i oktober 2002 ud af regeringssamarbejdet.
I januar 2005 indtrådte han igen i regeringen og blev vicepremierminister. I november 2005 tabte Peres valget til formand for Arbejderpartiet til Amir Peretz og forlod derefter partiet. Han blev efterfølgende medlem af Kadima-partiet, grundlagt i 2005 af Sharon.
Shimon Peres blev efter valget i april 2006 vicepremierminister og minister for udvikling af Negev og Galilæa. I juli 2007 blev Peres valgt til præsident efter den skandaleramte Moshe Katsav. Efter embedsperiodens udløb i 2014 trak Peres sig tilbage fra politik. Han blev efterfulgt som præsident af Reuven Rivlin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.