Saad Haddad, 1936-14.1.1984, libanesisk officer. Haddad blev i 1976 chef for Den Sydlibanesiske Hær (SLA) i den sydlige del af landet, hvor han fra 1977 arbejdede tæt sammen med Israel. Efter den israelske invasion i 1978 opretholdt han kontrollen over en del af det sydlige Libanon, og i 1982 støttede han israelernes anden invasion i Libanon.