Alaca Hüyük, ruinhøj i det nordlige Anatolien; formentlig identisk med Arinna, der under hittitterne var kultcentrum for Solgudinden fra Arinna. Rigt udstyrede grave fra 2000-t. f.Kr. antyder, at Alaca allerede da var et vigtigt rituelt center. Pga. fællestræk med fund i Sortehavsregionen og Østeuropa er gravene på stedet spekulativt blevet tolket som udtryk for eksistensen af en indoeuropæisk elite i Nordanatolien på den tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.