Faktaboks

Baudouin 4.
Født
1161
Død
1185

Baudouin 4., den Spedalske, 1161-1185, konge af Jerusalem fra 1174, søn af Amaury 1. Baudouin regerede de første år med formynder. I 1177 ledte han hæren mod sultan Saladin og påførte ham hans første nederlag. De følgende år bød på vedvarende, men forgæves kamp mod Saladins voksende magt.

I 1180'erne begyndte Baudouin at miste synet og førligheden, og i perioder måtte han indsætte stedfortrædere, hvilket førte til rivalisering og indre strid i kongeriget. Kort før sin død tilbød Baudouin både den franske og den engelske konge Jerusalem, men uden at det førte til noget resultat. Han efterfulgtes af sin søstersøn Baudouin 5., der som niårig døde i 1186. Året efter bukkede Jerusalem under for Saladins hære.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig