abbasider

Abbasider, (af profeten Muhammeds onkel, al-Abbas ibn Abd al-Mutallib), dynasti, der fra 749/50 og indtil 1258 formelt var leder af kalifatet. Abbasiderne kom til magten efter et oprør mod umayyaderne og grundlagde kort tid efter Baghdad som kalifatets nye hovedstad.

Kalifatet blev under de abbasidiske kaliffer i 800- og 900-t. rammen om en blomstrende kultur, hvor islam indgik i frugtbar diskussion og syntese med andre kulturer og religioner. Fra begyndelsen af 800-t. sikrede forskellige lokale dynastier rundt om i det vidtstrakte kalifat sig politisk og økonomisk uafhængighed af kaliffen i Baghdad. Den fortsatte formelle tilknytning til kalifatet blev sikret gennem betaling af faste årlige tributter til kaliffen.

Den abbasidiske families legitime ret til værdigheden som kalif blev fra begyndelsen af 900-t. udfordret af det shiamuslimske Fatimidedynasti i Nordafrika og siden også af de umayyadiske kaliffer i Spanien. Den sidste abbasidiske kalif, al-Mustasim, blev myrdet af mongolerne i 1258, da de erobrede Baghdad.

Den abbasidiske kunst dateres sædvanligvis 750-950 og kendetegnes ved sin stilistiske tilknytning til persisk, især sasanidisk kunst. I 836 grundlagdes Samarra, hvorfra der bredte sig en ny dekorationsstil: paneler i støbt og/eller udskåret stuk med geometrisk opbyggede mønstre af stiliserede blade af ornamental art. Stilen bredte sig til byerne Fustat og Cairo og til Maghrebområdet (Nordafrika), hvorfra især paneler o.a. i træ er bevaret. Der findes også støbte, skårne og lustreglaserede keramiske arbejder med figur-, skrift- og ornamental dekoration. Figurmaleri kendes fra Samarra. Se også islamisk kunst.