Abd al-Rahman 1., Abd al-Rahman 1. al-Dakhil, (arab. al-Dakhil 'immigranten'), muslimsk regent fra 756-88 i Spanien. Efter abbasidernes magtovertagelse i Syrien undslap han den efterfølgende massakre og flygtede til den andalusiske provins i Spanien, hvor han grundlagde det umayyadiske dynasti. Her fordrev han den abbasidiske guvernør og lod sig 756 udnævne til emir af Córdoba. Han kvalte stammestridigheder og berberoprør og standsede Karl den Stores invasion i Slaget ved Roncesvalles 778.