Kirken i Madaba.
Kirken i Madaba i 2013. På gulvet bag indhegningen ses Madabamosaikken.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Madaba. Mosaik som viser Jerusalem. Den er en del af den berømte Madabamosaik, som er det ældste kendte kort over Det Hellige Land

.

Madaba er en by i Jordan 30 km sydvest for hovedstaden Amman. Den ligger på Kongevejen, den ældgamle vej fra Damaskus til Aqaba. 10 km NV for byen ligger højdedraget Nebo på kanten af Jordandalen og med udsigt over Det Døde Hav og Israel.

Madaba har været beboet fra 3. årtusinde f.v.t. og er nævnt i Bibelen som erobret af kong David; herefter kom den under skiftende magthavere. I hellenistisk tid var byen under hasmonæerne og indgik senere i den romerske provins Arabia.

Byen blev tidligt kristen, og der opførtes et stort antal kirker. Madaba er kendt for sine mange mosaikker, fx den såkaldte Madabamosaik, som er et detaljeret kort over Det Hellige Land med Jerusalem i centrum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig