Jordan - geografi

Jordan - geografi, Størstedelen af Jordan ligger på et plateau, som i 700-1000 m højde fortsætter ind i nabolandene mod nord, øst og syd. Mod vest falder terrænet brat ned mod Jordanfloden på grænsen til Israel og Vestbredden. Fra Genesaretsøen i nord til Det Døde Hav i syd falder flodens løb fra 200 til 400 m under havoverfladen.

Jordan er et tørt land, og under 5% er egl. agerland. Tabet af Vestbredden i 1967 var i denne sammenhæng et hårdt slag, da området var landets mest frugtbare. Nu anvendes mange resurser på at etablere kunstvanding, især i den nordvestlige del ved floderne Yarmuk og Zarqa. Klimaet er subtropisk Middelhavsklima med varme, tørre somre og ret milde vintre med nogen regn, sjældnere sne. Nedbøren er størst mod nordvest og falder mod øst og syd.

Befolkning. Jordan har ikke for nylig afholdt folketælling, og demografiske oplysninger er usikre, men befolkningen anslås til 5,9 mio (2006). Det vurderes, at ca. 70% af befolkningen er under 30, og med faldende dødelighed og fortsat høje fødselstal har landet en af verdens højeste befolkningstilvækster. Jordan har modtaget mange flygtninge, dels fra de arabisk-israelske krige, dels efter Golfkrigen 1990-91, hvor 350.000 jordanske palæstinensere blev udvist fra staterne på Den Arabiske Halvø, især fra Kuwait. Ca. 95% af befolkningen er muslimer, de fleste sunnier. Hertil kommer små grupper af tjerkessere, armeniere og andre kristne. Grænserne mellem oprindelige jordanere og palæstinensere er efterhånden blevet uskarpe, men skønsmæssigt udgør palæstinenserne nu et flertal.

Mod øst og syd er Jordan særdeles tyndt befolket. Her lever resterne af den traditionelle nomadebefolkning. I øvrigt er landet stærkt urbaniseret, og hovedstaden Amman rummer alene over en tredjedel af landets indbyggere. De sociale skel er betydelige; en meget stor del af befolkningen har ingen eller ringe uddannelse, og en lille gruppe er højtuddannet. Der er stor mangel på mellemuddannet arbejdskraft.

Erhverv. Jordans erhvervsliv blev i 1990'erne præget af eftervirkningerne af Israels besættelse af Vestbredden og af Golfkrigen. De vigtigste landbrugsområder ligger nær Jordanfloden; her dyrkes bl.a. tomater, citrusfrugter og meloner. I de tørrere områder dyrkes bl.a. hvede, byg og oliven. 9% af landarealet angives som græsningsarealer; det er overvejende sparsom vegetation for nomadernes fåre- og gedeflokke. Skov findes kun enkelte steder.

Ved tilbagesendelsen af store skarer af gæstearbejdere til Jordan efter Golfkrigen mistede landet vigtige valutaindtægter, som tidligere var blevet sendt hjem til familierne; den pludselige tilbagevenden medførte store problemer og udgifter, selvom mange af de hjemvendte var unge, økonomisk aktive og relativt velstående, som har stimuleret økonomien med kapitaltilførsel, byggeaktivitet og en betydelig vækst i handelssektoren. Jordan er fortsat tynget af en vedvarende stor arbejdsløshed og udlandsgæld og er stillet over for krav fra Verdensbanken om økonomiske reformer og tilbagebetaling af lån. Et vanskeligt problem udgøres af den store offentlige sektor, som beskæftiger ca. 50% af arbejdsstyrken.

Størstedelen af industrien er nyetableret og helt overvejende lokaliseret i Amman, men indtil videre er der tale om en meget begrænset produktion. Størst vækst er der i den råvareforarbejdende sektor: cementfabrikker og produktion af specialiserede olieprodukter (bl.a. jetbrændsel) på et stort olieraffinaderi ved Zarqa. Jordan har efter det USA-ledede angreb på Irak i 2003 måttet omlægge sin olieimport fra Irak til import fra andre Golfstater. Jordans eksport til Irak blev kortvarigt ramt af krigen, men har delvist formået at tilpasse sig markedet for opbygning af nabolandet mod øst.

Aqaba fungerede indtil Golfkrigen som en vigtig udskibningshavn for både Jordan, Syrien og Irak. Havnen har moderne faciliteter og er på vej tilbage til tidligere tiders udnyttelse af kapaciteten. Herfra udgår også et lille, men stærkt voksende fiskeri.

Før 1967 havde Jordan store turistindtægter, bl.a. fra de mange besøgende til Jerusalem. I 1990'erne ses atter et stigende turistbesøg; efter fredsaftalerne med Israel begynder de mange arkæologiske seværdigheder at tiltrække turister. Mest berømt er templerne ved Petra.

Resurser og miljø. Ud over de store fosfatforekomster, som overvejende eksporteres som råfosfat, har Jordan kun få naturresurser. Bl.a. er man afhængig af olieimport fra Saudi-Arabien. Det største problem er dog de meget begrænsede vandresurser, et problem, som flere gange er blevet forstærket af konflikten med Israel, som også udnytter Jordanfloden. Fredsaftalen fra oktober 1994 indeholder vigtige afsnit om gensidig anerkendelse af de to landes ret til udnyttelse af de fælles vandresurser. Med udenlandsk hjælp foregår der udviklingsarbejde med kunstvandingsteknik, bl.a. gennem brug af fordampningsbegrænsende udstyr som plastledninger, drivhuse og drypvanding. Et synkende grundvandsspejl og tilbagevendende tørkeperioder understreger problemernes varige karakter.

Plante- og dyrelivet er varieret med bl.a. mange gnaver-, øgle- (varaner, kamæleoner) og fuglearter. Med mellemrum forekommer græshoppeinvasioner. Plantevæksten er af Middelhavstype i vest og går mod øst over i græssteppe og decideret ørken med kun få oaser. Azraq øst for Amman er kendt for et stort fugletræk og sjældne dyrearter, bl.a. den arabiske oryx.

Læs videre om Jordans sprog eller læs om Jordan generelt.