Ardabil er en by i den nordvestlige iranske provins af samme navn; 482.600 indbyggere (2011). Ardabil er en meget gammel by, der i dag er et vigtigt handelscentrum med tæppeproduktion. Det berømte Ardebiltæppe fra 1500-tallet stammer fra en moské i byen, men er ikke fremstillet her. Bygningskomplekset, der omfatter sheikh Safi al-Dins (d. 1334) mausoleum, er et fremragende eksempel på islamisk arkitektur; det kom i 2010 på UNESCO's Verdensarvsliste. Ardabil blev i 1997 ramt af et voldsomt jordskælv.

Faktaboks

Også kendt som

Ardebil

Provinsen Ardabil, der blev dannet i 1993 af den østlige del af Østazarbaidjan og den nordlige del af Gilan, rummer 1,25 millioner indbyggere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig