PUK, Patriotic Union of Kurdistan, siden 1975 det ene af to dominerende og rivaliserende partier i irakisk Kurdistan; det andet er Kurdistans Demokratiske Parti, KDP. PUK ledes af Jalal al-Talabani og har sin base i områdets sydligste del. Partiet har en socialdemokratisk profil og søger at skabe et føderalt Irak med udbredt selvstyre for de enkelte områder.