Halabja, kurdisk landsby i det nordlige Irak. Halabja blev verdenskendt i marts 1988, da irakiske tropper under krigen med Iran angreb landsbyen med nervegas.

Angrebet skønnes at have kostet 5000 mennesker livet; det var en afstraffelse af landsbyen for angiveligt at have hjulpet iranske styrker. Billederne fra Halabja gik verdenspressen rundt og førte til fordømmelse af Iraks daværende leder, Saddam Hussein, og de øgede omverdenens opmærksomhed på kurdernes situation.

Den umiddelbart ansvarlige for gasangrebet var Ali Hassan al-Majid, som blev dødsdømt og hængt i 2010.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig