En mumie er et naturligt eller kunstigt udtørret legeme af menneske eller dyr især kendt fra den oldegyptiske kultur. At det arabiske ord for mumie oprindelig betyder 'beg', skyldes, at man tidligere fejlagtigt mente, at beg anvendtes i balsameringsprocessen. Egyptisk dødetro fokuserede på genfødsel i det hinsidige og en bevarelse af kroppens og intellektets evner. Derfor var det ønskeligt at bevare det jordiske hylster så uforandret som muligt.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet mumie kommer af middellatin mumia, af arabisk mūmiyā', oprindeligt 'beg' af persisk mūm 'voks'.
Takket være eksisterende mumier og beskrivelser hos klassiske forfattere er det muligt at rekonstruere arbejdsgangen ved mumificering af materialet fra Egypten. Legemet blev tømt for bløddele og hjernemasse og tildækkedes af natron for at udtørre det og derved forhindre forrådnelse. Indvoldene blev behandlet og pakket separat i kanopekrukker. Legemet blev vasket med palmevin, derpå salvet og viklet i op til 1000 meter bandager, således at kroppen så vidt muligt bevarede sin oprindelige silhuet. Blandt de anvendte krydderier, som blev pakket i mumien i udtørringsfasen, kan kun enebær og kanel samt myrra fastslås; kamilleolie er dog blevet påvist på Ramses 2.s mumie. En maske af kartonnage, linned eller stuk (på konger guld eller sølv) blev til slut anbragt over mumiens ansigt. I den mest luksuriøse udgave tog balsameringen 70 dage.
Det tidligste eksempel i Egypten på en kunstigt udtørret mumie stammer fra tiden omkring kong Cheops i det 4. dynasti, og traditionen bevaredes helt til 300-tallet e.v.t. Mumier kendes endvidere fra andre kulturer, fx hos inkaerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.