Thaïs, legendarisk kvinde fra Egypten. Ifølge en tradition fra 500-t. var hun oprindelig en hetære, der blev omvendt af en munk; herefter lukkede hun sig inde i en celle i tre år for at gøre bod. Senere optræder hun som litterær skikkelse hos bl.a. Anatole France.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.