Taharka, død 664 f.Kr., den mest betydende nubiske konge i det 25. dynasti i Egypten; regerede fra 690 f.Kr. Hans regeringstid var præget af stadige kampe mod assyrerne, som flere gange invaderede Nordegypten. Under Taharka fandt der store tempelbyggerier sted både i Egypten og i Nubien.