Piankhi, Pije, første nubiske konge i det 25. dynasti i Egypten, regerede 750-712 f.Kr. Foranlediget af interne magtkampe mellem egyptiske fyrster brød Piankhi op fra sin hovedstad Napata i Nubien og erobrede Egypten, som forblev under nubisk herredømme indtil 664 f.Kr.