Bahriyya-oasen er et egyptisk oaseområde 200 kilometer vest for Nilen. Området har et areal på omkring 2000 km2, og havde i 2001 ca. 27.000 indbyggere. I oasen, der består af fire byer, krydser nord-syd- og øst-vest-gående karavaneveje hinanden. Økonomien er baseret på dyrkning af dadler, oliven, abrikoser, ris og korn. Endvidere udvindes jern. Vandet i oasen kommer fra brønde og boringer, de sidste undertiden fra mere end 1000 meters dybde.

Faktaboks

Også kendt som

De Gyldne Mumiers Dal

Bahriyya-oasen har været beboet i årtusinder, men først omkring år 2000 f.v.t. er der klare vidnesbyrd om kontakt med oldtidens egyptere. Oasen var storleverandør af vin til Nildalen og havde i almindelighed en stor strategisk og handelsmæssig betydning.

De tidligste monumenter i form af grave og templer kan dateres til Nye Rige (1550-1070 f.v.t.), men herefter er så godt som alle perioder repræsenteret; bl.a. byggede Alexander den Store et tempel her. I 1999 fandt egyptiske arkæologer en række katakomber med i tusindvis af meget velbevarede og rigt udsmykkede mumier fra romertiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig