Georgij Ostrogorski, 1902-1976, russisk-jugoslavisk historiker. Ostrogorski, der var født i Sankt Petersborg, underviste i Tyskland og Tjekkoslovakiet, indtil han i slutningen af 1930'erne blev professor i byzantinistik ved Beograds universitet. 1948 grundlagde han i Beograd et institut for byzantinistik, som han siden ledede. Hans hovedværk, Geschichte des byzantinischen Staates (1963), er det mest benyttede videnskabelige standardværk om byzantinsk historie. Det udmærker sig ved sin systematik, kildekendskab og fængslende fremstillingsform, men også ved sine markante og omstridte synspunkter.
Georgij Ostrogorski
Faktaboks
Georgij Ostrogorski
- Født
- 1902
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.