Hurritter, oldtidsfolk i det nordøstlige Mesopotamien. Hurritter optræder første gang ca. 2200 f.Kr. som småfyrstendømmer i udkanten af Det Akkadiske Imperium. Endnu i oldbabylonisk tid, ca. 2000-1651 f.Kr., var de begrænset til Zagrosbjergene og det allernordligste Irak lige syd for Tyrkiet. Ca. 1500 f.Kr. må de have foretaget omfattende vandringer, for i tiden mellem 1500 og 1200 f.Kr. er de udbredt over hele Syrien og Jezirasletten. De grundlagde et stort rige, Mitanni, der havde jævnbyrdige diplomatiske forbindelser til stormagterne Egypten og Hittitterriget, og Assyrien var i denne periode et lydland under Mitanni. Mitanni gik til grunde dels i kampe med hittitterne, dels ved indre stridigheder mellem grene af kongefamilien; efter 1200 hører man ikke mere til hurritterne. De kendes dog fra Bibelen som horitter.

Religionen og mytologien synes at have været fælles for alle hurritter til trods for den politiske opsplitning. I sammenligning med mesopotamisk mytologi virker det, man kender til den hurrittiske, temmelig voldsomt og blodigt.

Sprog

Hurrisk eller hurritisk er et ikke-indoeuropæisk sprog fra før 2000 f. Kr. Sproget, der var rigt på suffikser, findes i tekster fra 2. årtusinde på hittitisk fra Lilleasien, i Ugarit og et enkelt brev fra al-Amarna.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig