Akkader, akkadisktalende indbyggere i oldtidens Mesopotamien, oftest brugt i modsætning til sumererne. Mere specifikt betegner akkaderne indbyggerne i Akkad i Babylonien i tiden 2600-2000 f.Kr.
Akkadernes oprindelse er ukendt. De ældste spor er personer med akkadiske navne, der omtales i sumeriske tekster fra ca. 2600 f.Kr.; men det er tydeligt, at de har boet i Babylonien længe før. Gennem hele 2000-t. f.Kr. levede akkaderne og sumererne for det meste fredeligt side om side i Babylonien. Kulturelt var sumererne toneangivende, og akkaderne overtog mange sumeriske kulturfænomener (bl.a. kileskriften), som de omformede i overensstemmelse med deres egne traditioner. Akkadisk sprog og kultur bredte sig langsomt mod syd på bekostning af sumerisk.
Omkring 2350 f.Kr. blev akkaderne under Sargon 1. herskere i Babylonien. Sargon grundlagde det såkaldte Akkadiske Imperium, der omfattede både sumeriske og akkadiske bystater og provinser. Dette imperium — så vidt vides det første i verden — bestod i 150 år. Det havde en dramatisk og bevæget historie, der langtfra er klarlagt. Sumererne gjorde gentagne gange oprør, men de blev slået ned med hård hånd. Udadtil holdt imperiet alle fjender på lang afstand og skaffede dermed landet fred for de omkringboende barbarers idelige plyndringstogter. Imperiet gik, uvist hvorfor, til grunde i anarki og invasioner. Akkaderkongerne og deres kampe med indre og ydre fjender blev besunget i sagn og sagaer gennem årtusinder. Men imperiet var også rammen om den endelige sammensmeltning af sumerisk og akkadisk kultur, og efter ca. 2000 f.Kr. giver det kun mening at tale om den babyloniske kultur og om folket selv som babyloniere. Se også Babylonien (historie) og Mesopotamien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.