Faktaboks

Jørgen Læssøe
Født
2. juni 1924
Død
2. februar 1993

Jørgen Læssøe, 2.6.1924-2.2.1993, dansk assyriolog, professor i assyriologi ved Københavns Universitet 1957-87. Jørgen Læssøe fik magisterkonferens i semitisk filologi i 1948. Han var herefter tre år i Chicago som medarbejder ved den store assyriske ordbog.

Jørgen Læssøe vendte tilbage til Danmark i 1951 og blev lærer på Københavns Universitet og i 1955 dr.phil. med disputatsen Studies on the Assyrian Ritual and Series bît rimki. I 1957 ledede han sammen med Harald Ingholt de danske udgravninger i Tell Shemshâra i det nordlige Irak. Undersøgelserne frembragte en række vigtige kileskrifttavler fra ca. 1800 f.Kr.

Jørgen Læssøe publicerede på baggrund heraf sit hovedværk The Shemshâra Tablets (1959). Læssøes faglitterære produktion bestod endvidere i populærvidenskabelige værker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig