Assur-uballit 1., ca.1363-1328 f.Kr., konge af Assyrien og grundlægger af det første assyriske imperium. Med hjælp fra hittitterne nedbrød Assur-uballit Mitannirigets herredømme over byen Assur. Han udvidede byens magtområde betydeligt og skabte dermed det første egentlige Assyrien. Assur-uballit kontrollerede forbigående også Babylon og banede på den måde vejen for det senere Nyassyriske Imperium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.