Faktaboks

Abd Rabbuh Mansur al-Hadi
Født
1. september 1945

Abd Rabbuh Mansur al-Hadi, f. 1.9.1945, yemenistisk politiker, præsident fra 2011. Al-Hadi er militært uddannet i Storbritannien, Egypten og Sovjetunionen. Han var officer i Sydyemens hær indtil 1986, hvor han hoppede af til Nordyemen. I 1994 blev han forsvarsminister i Yemen, men senere samme år udnævnt til vicepræsident. Da præsident Ali Abd-Allah Salih i 2011 var under lægebehandling i Saudi-Arabien efter et granatangreb på præsidentpaladset i Sana'a var al-Hadi fungerende præsident. Senere i 2011 trådte Salih tilbage efter pres både fra udlandet og internt, og al-Hadi blev præsident. I februar blev han valgt til præsident; han var den eneste kandidat ved valget.

I 2014 blev Sana reelt erobret af den zaidi-shiitiske houthi-milits. Efter kampe i selve præsidentpaladset i januar 2015 valgte al-Hadi og regeringen at træde tilbage. Al-Hadi flygtede til Aden, som han erklærede for midlertidig hovedstad og hvor han genindtrådte som præsident. Saudi-Arabien har støttet al-Hadis regering med omfattende bombninger af de houthi-kontrollerede områder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig