Kush, i oldtiden betegnelse for Øvre Nubien. Som en af egypternes traditionelle fjender kaldtes det ofte "det elendige Kush". I 2. Mellemtid i Egypten (ca. 1800-1550 f.Kr.) var Kush et stærkt, selvstændigt område med Kerma som centrum. Fra ca. 1550 f.Kr. (Nye Rige) omfattede Kush også Nedre Nubien, Wawat, og administreredes da af en egyptisk "Kongesøn af Kush". Det 25. dynasti (760-664 f.Kr.) i Egypten bestod af kushitiske konger. Efter atter at være blevet presset mod syd dannedes i 500-t. f.Kr. et kushitisk rige med hovedstad i Meroë. Riget blev formentlig endeligt ødelagt i 300-t. e.Kr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.