Amenemhet, græsk Ammenemes, egyptiske faraoner. Amenemhet 1. (1991-1962 f.Kr.) grundlagde 12. dynasti. Han har lagt navn til teksten Amenemhets lære, der handler om kongemagt og kongemord; han blev muligvis myrdet.

Under Amenemhet 3. (1844-1797 f.Kr.) nåede den egyptiske kongemagt sit magtpolitiske højdepunkt. Der blev indvundet nyt land i Fayyumoasen, og Amenemhet 3.s dødetempel i Hawara menes at danne baggrund for myten om Labyrinten på Kreta.

Se også Egypten i oldtiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig