Faktaboks

Etymologi

Ordet Tyrkiet kommer af tyrkisk Türkiye, som ofte tolket som 'de stærkes land', jf. oldtyrkisk türük 'stærk', mens det på mongolsk betyder 'silkehandler'. Historisk er området bl.a. blevet kaldt Turcia på latin.

Officielt navn
Türkiye, Türkiye Cumhuriyeti
Dansk navn
Tyrkiet
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Ankara
Indbyggertal
84,1 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
769 630 km²
Indbyggere pr. km²
110 (2021)
Officielt/officielle sprog
tyrkisk
Religion
muslimer 99,8 % (mest sunnimuslimer), andre 0,2 % (mest kristne og jøder)
Nationaldag
Den 29. oktober markerer dagen, hvorpå republikken, der udgøres af dele af det faldne Osmannerrige, blev proklameret i 1923.
Statsoverhoved
præsident Recep Tayyip Erdoğan (siden den 28. august 2014)
Statsminister
Posten som premierminister blev afskaffet i 2018.
Møntfod
tyrkisk lira
Symbol
den vertikale halvmåne med en femtakket stjerne
Valutakode
TRY
Nationalsang
İstiklâl Marşı ('uafhængighedsmarch')
Engelsk navn
Türkiye, Republic of Türkiye. Det engelske navn blev ændret i 2022. Tidligere: Turkey, Republic of Turkey
Uafhængighed
Den 29. oktober 1923 blev republikken, som efterfulgte Osmannerriget proklameret.
Befolkningssammensætning
tyrkere 70-75%, kurdere 19%, andre minoriteter 7-12% (2016)
BNP pr. indb.
66.350,22 kr. (2021)
Middellevetid
mænd 73,3, kvinder 78,2 år (2020)
Indeks for levevilkår, HDI
0,838 (2021)
Indeks for levevilkår, position
48 (2021)
Nationalitetsmærke til biler
TR
Gini-koefficient
41,9 (2019)
CO₂-udledning pr. indb.
4,8 ton (2019)
Internetdomænenavn
.tr
Flag
.
.

Tyrkiet er en republik i Mellemøsten, der optager halvøen Lilleasien også kaldet Anatolien. Derudover optager Tyrkiet en del af Thrakien i det sydøstligste Europa og Balkan. I nordøst grænser Tyrkiet op til Transkaukasien.

Tyrkiets historiske forudsætning er Osmannerriget, der i sin storhedstid omfattede dele af Nordafrika, Mellemøsten, Balkan, Krimhalvøen og det meste af kysten omkring Sortehavet.

Ofte bliver Tyrkiet omtalt som en bro mellem Europa og Asien pga. landets geografiske beliggenhed og Bosporusstrædet, der deler den europæiske og asiatiske side af Istanbul. Der er store forskelle mellem det relativt velstående vestlige og sydlige Tyrkiet, med bl.a. Istanbul, Ankara, Izmir, Antalya og Adana, og det fattige indre og sydøstlige Anatolien. Knap en femtedel af landets befolkning er kurdere, som især bor i de sydøstlige provinser samt i industribyerne i det vestlige Tyrkiet.

Tyrkiets største politiske og militære tilstedeværelse uden for sine grænser er på Cypern, hvor Tyrkiet, som det eneste land i verden, anerkender Den Tyrkiske Republik Nordcypern som selvstændig stat. Derudover er det tyrkiske militær tilstedeværende i en række andre lande, især Syrien, Irak, Libyen og Qatar.

Tyrkiet er en sekulær republik på trods af en befolkning med overvejende muslimsk overbevisning. Staten og militæret har været funderet på sekulære værdier fra Kemal Atatürks tid i 1930’erne. Den sekulære status, som ellers er rodfæstet i forfatningen, har i en vis udtrækning været udfordret af AKP-regeringens konservative og moderat islamiske politiske diskurs.

Historisk set har Tyrkiet været et tilflugtssted for indvandrere, der er kommet til landet enten som mellemstation eller endelig destination. Siden midten af 1800-tallet han følgende befolkningsgrupper bosat sig i Tyrkiet: tjerkessere, tjetjenere, albanere, georgiere, bosniakker, irakere, syrere og afghanere. Dertil kommer andre tyrkisktalende folkefærd som krimtatarer, meskheter og tyrkere fra Grækenland, Nordmakedonien og Bulgarien, som udgør en del af Tyrkiets demografi.

Tyrkiet er det land, der har taget imod flest flygtninge fra Syrien, som Tyrkiet deler den længste grænse med blandt nabolandene. Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien er 911 kilometer lang, og der bor næsten fire millioner syriske flygtninge og efterkommere i Tyrkiet i dag.

Tyrkiets historie

Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk i 1930'erne.

Tyrkiet ligger i et område, som har været hjem for en række civilisationer op igennem historien, bl.a. sumererne, hellenerne, hittiterne, romerne, byzantinerne og tyrkerne. De første tegn på civilisation har man fundet i det sydøstlige Tyrkiet i Göbekli Tepe fra den tidlige bondestenalder ca. 9500 f.v.t.

I 1071 sejrede de tyrkiske seldsjukker over byzantinerne i slaget ved Manzikert, hvorefter de trængte ind i Anatolien. Efter mongolernes pres og invasion kollapsede seldsjukkerne. Derefter opstod mindre fyrstendømmer (ghaziemirater) i Anatolien. Særligt osmannerne skilte sig ud og begyndte at dominere i det vestlige Anatolien. Langsomt indlemmede osmannerne de øvrige fyrstendømmer og foretog succesfulde erobringstogter i Thrakien og på andre dele af Balkan: Osmannerriget begyndte at tage form af et imperium.

I 1453 erobrede osmannerne Konstantinopel, hvilket blev afslutningen på Det Byzantinske Rige. Osmannerrigets storhedstid fortsatte op mod 1600-tallet, hvorefter det stagnerede frem mod 1700-tallet. Herefter fulgte en tilbagegangsperiode, hvor Osmannerriget ikke formåede at konkurrere mod sine europæiske rivaler. Det var vanskeligt at holde sammen på det store rige, som mistede grebet om Balkan i 1913. Året efter gik osmannerne ind i 1. VerdenskrigCentralmagternes side, som tabte krigen i 1918, og landet blev besat.

I 1919 startede Kemal Atatürk en modstandsbevægelse, som sikrede tyrkerne deres suverænitet og anerkendelse i 1923 med Lausannefreden, og Republikken Tyrkiet var nu en realitet. Atatürk gennemførte en række større reformer såsom kalifatets afskaffelse i 1924 og skiftet fra det arabiske til det latinske alfabet i 1928. Frem til 1946 blev landet regeret af et etpartistyre, som da blev erstattet af et flerpartisystem. I 2017 overgik landet fra parlamentarisme til præsidentialisme.

Tyrkiets klima og geografi

Ararat set fra byen Iğdır i Tyrkiet.
.
Licens: CC BY SA 3.0
Luftfoto af Bosporusbroen fra 2011.
.
Licens: CC BY SA 4.0

Størstedelen af Tyrkiet udgøres af halvøen Anatolien, også kaldet Lilleasien, der med omliggende kystområder strækker sig fra Det Ægæiske Hav i vest til Iran og Transkaukasien i øst, Sortehavet i nord og Middelhavet i syd. Den lille del af Tyrkiet, som ligger på Balkanhalvøen vest for Bosporusstrædet, er en del af Europa og kendes som Europæisk Tyrkiet eller Østthrakien; resten af Tyrkiet ligger i Asien.

Tyrkiet har to vigtige stræder: Dardanellerne og Bosporusstrædet. Dardanellerne forbinder Det Ægæiske Hav med Marmarahavet, mens Bosporusstrædet forbinder Marmarahavet med Sortehavet.

Det højeste punkt i Tyrkiet er bjerget Ararat i øst, som når en højde på 5.137 meter over havet. To store bjergkæder præger landskabet. I nord ligger De Pontiske Bjerge, mens Tarsusbjergene dominerer i syd; de to bjergkæder forenes i det østlige Tyrkiet. Landets største sø er Van Gölü i sydøst med et areal på 3.713 km2, mens Kızılırmak med en længde på 1.355 km er Tyrkiets længste flod.

I kystområderne ud mod Middelhavet hersker et subtropisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, nedbørrrige vintre. På Den Anatolske Højslette er vintrene noget koldere, især i de østlige, bjergrige provinser, hvor temperaturen kan falde til -40 °C. Der falder mest nedbør i de nordlige provinser ud mod Sortehavet, hvor der er nedbør året rundt.

Geologisk set ligger det meste af Tyrkiet på den anatolske mikroplade mellem den europæiske og arabiske plade. Disse tre plader bevæger sig en lille smule i forhold til hinanden, hvilket giver spændinger i undergrunden. Landet bliver derfor ofte ramt af jordskælv. Det skete senest i 2023 med et dobbeltjordskælv, som målte 7,8 og 7,5 på richterskalaen; mere end 50.000 mennesker omkom.

Sprog i Tyrkiet

Under et møde i Det Tyrkiske Sprognævn i 1933. For bordenden sidder Kemal Atatürk.

Tyrkiets officielle sprog er tyrkisk. Det tilhører den tyrkiske sprogfamilie, som har oprindelse i Centralasien. Ifølge Tyrkiets forfatning er det officielle sprog beskyttet: det er en af de fire paragraffer, der hverken kan ændres eller blive foreslået ændret.

Tyrkisk har gennem historien været påvirket af mange andre sprog, bl.a. arabisk og persisk, og det indeholder en del låneord fra græsk. Man har fra officielt hold løbende iværksat en række indgreb og reformer for derved at mindske indflydelsen fra disse sprog. I 1932 grundlagde Kemal Atatürk Det Tyrkiske Sprognævn med det formål at standardisere og udvikle sproget.

Der tales mange minoritetssprog i Tyrkiet. Blandt disse er det iranske sprog kurdisk det mest dominerende og udbredte, særligt den nordkurdiske dialekt kurmanji. Derudover har flere tyrkiske statsborgere rødder i Balkan og Kaukasus og er derfor enten tosprogede eller har et andet modersmål end tyrkisk. Den massive indvandring fra bl.a. Syrien som følge af borgerkrigen dér har siden 2011 resulteret i en stigning i arabisksprogede indbyggere.

På trods af de store sproglige mindretal tillader landets forfatning ikke, at der udbydes modersmålsundervisning, hvilket har skabt konflikt og debat i flere årtier. På visse punkter er det kurdiske sprogs situation dog blevet styrket siden 2009, hvor Tyrkiets Radio- og Tv-institution lancerede den statskontrollerede kurdisksprogede kanal TRT 6, som i 2015 ændrede navn til TRT Kurdî. I 2012 blev kurdisk gjort til et valgfag fra mellemskolen.

Samfundsforhold og økonomi i Tyrkiet

Et slumområde, kaldet et gecekondu-område, i Ankara i 2004.
.
Licens: CC BY SA 3.0

Finansdistriktet Levent i Istanbul i 2013.

.
Licens: CC BY SA 2.0

Tyrkiet er præget af store forskelle mellem land og by og ikke mindst mellem rig og fattig. I 1960’erne, hvor urbaniseringen tog fart, blev denne kløft meget markant. Samtidig migrerede millioner af tyrkere til udlandet som gæstearbejdere, særligt til Vesteuropa.

De seneste årtiers højkonjunktur og store økonomiske vækst har skabt en betydelig middel- og overklasse i Tyrkiet. Siden 2018 har landet imidlertid oplevet stor økonomisk usikkerhed med prisstigninger, høj inflation og en forsinket regulering af renten. Dette har påvirket og reduceret middelklassen.

I storbyerne bor den økonomiske elite, som har nydt godt af regeringens bestræbelser på at fremme betingelserne for private investorer og entreprenører, særligt inden for byggebranchen. Denne aggressive vækstpolitik viste sig at have katastrofale konsekvenser ved dobbeltjordskælvet i 2023, da det kom frem, at der havde været fifleri med tilstandsrapporter og fusk med byggematerialer og byggemetoder. Derudover findes der store grupper af ufaglærte arbejdere i storbyerne, som har slået sig ned i slumområder, kaldet gecekondu, i storbyernes udkant. Disse gecekondu-områder er langsomt begyndt at blive inddraget i bybilledet i forbindelse med forskellige byplanlægnings- og byfornyelsesprojekter, særligt for at mindske ulovlige og tætte bebyggelser for at beskytte disse nabolag mod jordskælv.

Tyrkiet var i 1934 det første land i Mellemøsten, der gav kvinder stemmeret. Det generelle kvindesyn er dog fortsat præget af tradition på trods af statens bestræbelser på at opnå ligeløn og skabe lige adgang til uddannelse og beskæftigelse. Internationalt har Tyrkiet været kritiseret på grund af anvendelsen af tortur og undertrykkelse af faglige og politiske aktiviteter, ikke mindst i forbindelse med de mange militærkup, landets har oplevet. Dødsstraffen blev afskaffet i 2004, men er ofte blevet taget op til debat. De seneste år er Tyrkiet især blevet kritiseret for at forfølge, anholde og fængsle sine borgere i sager vedrørende ytringsfrihed.

Kultur og uddannelse i Tyrkiet

Modtageren af Nobelprisen i kemi, Aziz Sancar ved en pressekonference ved Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i 2015.
.
Licens: CC BY SA 3.0

Forfatteren Orhan Pamuk med romanen Sne. Foto fra 2002.

.

Tyrkiets kultur er præget af indflydelsen fra andre lande i middelhavsområdet, Balkan og Mellemøsten. Dette giver sig bl.a. udtryk i landets traditioner, skikke, i musikken og ikke mindst i det tyrkiske køkken. Årsagen er kulturarven fra Osmannerriget, som har domineret i disse områder i flere århundreder. Inden for musikken findes der genrer som tyrkisk kunstmusik, tyrkisk folkemusik og anatolsk rock, som er en sammensmeltning af rock, syrerock og tyrkisk folkemusik. Anatolsk rock er i de seneste år slået igennem internationalt.

Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk modtog Nobelprisen i litteratur i 2005. Dermed blev Pamuk den første tyrkiske statsborger, der nogensinde fik tildelt Nobelprisen. Ti år senere modtog Aziz Sancar Nobelprisen i kemi for sine studier inden for DNA-reparationsmekanismer.

Det tyrkiske uddannelsessystem blev ændret i skoleperioden 2012-2013, hvor de otte års obligatorisk skolegang blev hævet til 12 år. Der er tale om en såkaldt 4+4+4-model, som inkluderer gymnasiet. Hvert fireårige trin afsluttes separat, men eleverne får først deres afgangsbevis efter gymnasiet. Børnehaven er ikke en del af den obligatoriske skolegang.

Siden 2006 har staten oprettet flere universiteter i provinserne og udkantsområderne. Dette er blevet kaldt for populisme, og man har kritiseret disse nye universiteter for at have et lavt akademisk niveau. En af de store udfordringer, landet oplever grundet den ustabile økonomi, er den såkaldte hjerneflugt. Mange højtuddannede borgere som læger, kirurger og ingeniører udvandrer i håb om at opnå bedre løn og arbejdsvilkår i udlandet.

Tyrkiets nationalsport er brydning, en sportsgren, Tyrkiet ofte vinder medaljer i, fx ved De Olympiske Lege. Den mest populære sportsgren er imidlertid fodbold, hvor storklubber som Galatasaray, Fenerbahçe og Beşiktaş er velkendte i de europæiske turneringer. Derudover betragtes det tyrkiske herrelandshold også som en af de betydelige og udfordrende hold i internationale turneringer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig