Ararat er et bjerg i det østlige Tyrkiet nær grænsen til Armenien og Iran. Bjerget, der kan ses fra den armenske hovedstad Jerevan, er et nationalt symbol for det armenske folk. Ifølge Det Gamle Testamente var det på Ararats bjerge, Noas ark strandede, da syndflodens vande begyndte at synke (1.Mos. 8,4).

Faktaboks

Også kendt som

Büyük Ağrı Dağı (på tyrkisk), Masis (på armensk), Kuh-e Nuh (på persisk, hvor det betyder 'Noas bjerg')

Ararat er en udslukt vulkan med to toppe; den højeste er 5165 m høj, mens Lille-Ararat (Küçük Ağrı Dağı) er på 3925 m. Begge er kegleformede og snedækkede; de hæver sig højt over den omgivende slette og kan ses langvejs fra. Bjerget blev første gang besteget i 1829.

I 2.Kong. 19,37 omtales Ararat som et land, hvortil den assyriske kong Sankeribs mordere flygtede. Ararat var identisk med det fra assyriske kilder kendte rige Urartu, der mellem 800-tallet og 500-tallet f.Kr. omfattede hele Østarmenien, dvs. det meste af det område i Tyrkiet, Irak og Iran, som i dag bebos af kurderne; i 500-tallet f.Kr. opslugtes det af Perserriget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig