Slaget ved Nikopolis, slag mellem osmanner og en europæisk korsfarerhær 25.9.1396. Ungarns konge, Sigismund, påkaldte i 1395 pavens og de øvrige europæiske kongers hjælp til et korstog mod den osmanniske fremtrængen på Balkan.

Korstoget var dårligt planlagt, og ledelsen indbyrdes uenig. Ved Nikopolis i Bulgarien led korsfarerne et knusende nederlag til den osmanniske sultan, Beyazit 1. Slaget befæstede osmannernes greb om Balkan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig