Arabien, det område, hvorfra araberne stammer. Geografisk er det synonymt med Den Arabiske Halvø. I politiske og kulturelle sammenhænge kan Arabien mere bredt betegne de lande, der er præget af arabisk sprog, befolkning og kultur. Ud over selve halvøen drejer det sig om Nordafrika, Levanten (Libanon, Palæstina, Syrien) og Irak.