Saracenere, almindelig betegnelse i middelalderens Europa for muslimer. Betegnelsen dækkede oprindelig en arabisk stamme, men byzantinske forfattere brugte den om arabere generelt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet saracener kommer via latin fra græsk Sarakenos, af arabisk sharqiyyūn 'orientalere, østerlændinge'.

Efter islams opståen anvendtes ordet blandt kristne om muslimer i det hele taget, og det har med den betydning overlevet helt til moderne tid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig