Persere, sammen med mederne de første iranske folk, der nævnes i ikke-iranske kilder. I assyriske annaler nævnes de allerede 836 f.Kr. (under Salmanassar 3.), 743 f.Kr. (under Tiglat-Pileser 3.) og omkring 639 f.Kr. (under Assurbanipal). I GT omtales de fx i Esters Bog, Daniels Bog 5,28 og Nehemias' Bog 12,22. Perserne blev indgående beskrevet i 400-t. f.Kr. af Herodot. Se også Iran (historie).