ISIS er en islamistisk bevægelse i Mellemøsten. Forkortelsen står for Islamisk Stat i Irak og Syrien. Bevægelsen betegnes undertiden ISIL, Islamisk Stat i Levanten eller blot IS, Islamisk Stat.

Faktaboks

Etymologi
ISIS' arabiske navn er al-Dawla al-Islamiya al-Iraq wa al-Sham, hvilket har ført til, at bevægelsen ofte betegnes ved akronymet Daesh. Det lyder imidlertid på arabisk som ordet for "at knuse, at trampe på"; tilhængerne opfatter akronymet som nedladende, og der er hårde straffe for at anvende det i de områder, bevægelsen kontrollerer.
Også kendt som

Islamisk Stat, IS, ISIL

ISIS blev etableret kort efter det USA-ledede angreb på Irak og blev i 2004 formelt allieret med al-Qaeda. Bevægelsen tilhører sunni-islam og er påvirket af wahhabismen, som er statsreligion i Saudi-Arabien.

I de blodige sekteriske konflikter, der udspillede sig i Irak i forbindelse med Irakkrigen, var ISIS, som i de første år kaldte sig al-Qaeda i Irak og var under ledelse af Abu Musab al-Zarqawi, en af de vigtigste deltagere blandt sunnierne og førte desuden guerillakrig mod besættelsestropperne, bl.a. med udstrakt anvendelse af terrorangreb.

Efter udbruddet af borgerkrigen i Syrien spredte bevægelsen sig hertil og kom til at kontrollere store dele af landet. Efter en magtkamp brød ISIS i februar 2014 med al-Qaeda. I juni 2014 lykkedes det for ISIS at erobre en række strategiske byer i det nordlige og centrale Irak, hvorved hovedstaden Baghdad og landets regering blev truet. Endvidere kontrollerede bevægelsen store dele af Syrien, hvor den kæmpede imod både regeringsstyrkerne og den moderate opposition. Desuden behersker islamister, der er loyale mod ISIS, dele af Libyen og har desuden forbindelse til Boko Haram i Nigeria og dele af Taleban i Afghanistan.

I sin fremfærd var ISIS meget brutal. Fanger blev henrettet og shiamuslimer, kristne og yazidier forfulgt. Brutale drab på et antal vestlige gidsler førte fra 2014 til, at en koalition bestående af bl.a. USA, Frankrig, Storbritannien og Danmark indledte luftbombardementer af ISIS' stillinger og ydede luftstøtte til kurdiske styrkers kampe mod bevægelsen.

Fra 2010 var bevægelsen under ledelse af Abu Bakr al-Baghdadi (1971-2019). Baghdadi erklærede i juni 2014, at ISIS havde etableret et islamisk kalifat. I den forbindelse skiftede ISIS navn til IS (Islamisk Stat). Al-Baghdadi døde den 26. oktober 2019 ved at udløse en selvmordsvest under et angreb af amerikanske kommandosoldater i den syriske Idlib-provins.

Fra efteråret 2015 indledte ISIS spektakulære terrorangreb uden for sit kerneområde: Den 31/10 styrtede et russisk passagerfly ned i Sinai. Alle 224 ombordværende blev dræbt. Det var med stor sandsynlighed en bombe anbragt af personer med tilknytning til ISIS, der var årsagen. Den 12/11 var der terrorbombeangreb i Beirut, hvorunder ca. 40 personer omkom, og den 13/11 fandt et storstilet angreb mod flere mål sted i Paris; her omkom 129 personer. En række terrorangreb i såvel Europa og Mellemøsten blev begået af enkeltpersoner og mindre grupper der var blevet inspireret af ISIS, uden at de nødvendigvis havde særlige kontakter til bevægelsen. Blandt disse angreb kan nævnes selvmordsangrebet mod en koncertbegivenhed i Manchester, Storbritannien, den 22.5.2017, hvor 23 blev dræbt og mere end 1000 såret.

Fra 2016 oplevede ISIS en række alvorlige tilbageslag, ikke mindst i Irak, hvor Mosul blev tilbageerobret af den irakiske hær i sommeren 2017. I løbet af de næste par år mistede bevægelsen tusinder af krigere i både Syrien og Irak i kamp mod såvel kurdere, syriske og irakiske regeringsstyrker samt vestlige og russiske styrker, og i 2019 havde den blot nogle få lommer tilbage i disse lande. Disse områder mistede ISIS frem til 2020. Efter tabet af kerneområderne har ISIS især været aktiv i Afrika, hvor den har været aktiv sammen med Boko Haram i Nigeria og desuden har gennemført aktioner i Mozambique. ISIS har desuden en tilstedeværelse i Afghanistan, hvor den er i opposition til Taleban og gennemførte et selvmordsangreb mod Kabuls lufthavn den 26.8.2021 under den kaotiske amerikanske tilbagetrækning. Mere end 200 blev dræbt, deriblandt 13 amerikanske soldater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig