Antilibanon, bjergkæde i det østlige Libanon på grænsen til Syrien, ca. 180 km lang; mod syd ender den i Golanhøjderne. Antilibanon er adskilt fra de vestligere Libanesiske Bjerge af Bekaadalen. Området, der ligger i ca. 2000 m højde, er kun sparsomt beboet af nomader og fårehyrder; højeste punkt er Hermonbjerget, Jabal al-Shaykh, 2814 m.