Skarabæer
Skarabæer fra det 12. Dynasti (ca. 1985-1795 f.v.t.) med forskellig dekoration på undersiden.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

En skarabæ er et oldegyptisk segl og en amulet i form af en pillebille, den hellige egyptiske skarabæ (Scarabaeus sacer), og et symbol for solguden Khepri.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer via latin scarabaeus fra græsk karabos 'eghjort; krebs'.

Skarabæsegl

Skarabæseglet afløste fra ca. 1850 f.v.t. cylinderseglet, der havde været brugt siden skriftens opståen i Egypten ca. 3000 f.v.t. Det var ofte lavet af glaseret fedtsten, 15-20 mm langt og monteret på en ring af metal eller i en snor, så det kunne bæres på fingeren eller rundt om halsen.

Mange skarabæsegl er indgraveret med kongers og embedsmænds navne og titler, hvorimod private segl hyppigt bærer et symbol eller ren dekoration. De havde størst betydning og udbredelse ca. 1800-1650 f.v.t., men blev fremstillet helt op i 500-tallet f.v.t.

Skarabæamuletter

Hjerteskarabæ (inv. H403)

En hjerteskarabæ fra det Ny Rige (ca. 1550-1070 f.v.t.). Teksten på bagsiden er et uddrag af Dødebogen, hvori den afdøde beder om, at hans hjerte ikke skal vidne mod ham, når han skal dømmes af underverdenens tribunal.

Af /Thorvaldsens Museum.

Hjerteskarabæer var populære fra ca. 1550 f.v.t. til 700 f.v.t. De er amuletter af sten, ca. 5-6 cm lange, som blev placeret på mumiens brystkasse. Navnet kommer af, at de typisk er indgraveret med den afdødes navn og et kort uddrag af Dødebogen (kapitel 30B), hvor den afdøde beder om, at hans hjerte, sædet for personligheden og følelseslivet, ikke vidner mod ham, når han står foran underverdenens tribunal.

Fra omkring 700 f.v.t. blev hjerteskarabæer erstattet af såkaldte pectorale skarabæer. De er ubeskrevne skarabæformede amuletter af sten eller fajance, 5-8 cm lange, der sammen med et par separat fremstillede vinger blev syet fast på de bandager, som dækkede mumiens bryst.

Udbredelse

Skarabæformede segl og amuletter blev i oldtiden eksporteret fra Egypten til hele middelhavsregionen og Nærorienten, hvor de også blev fremstillet lokalt. Man har således fundet skarabæer i Levanten, Nærorienten og på Kreta, der daterer sig til omkring 2000 f.v.t. Derudover er skarabæer fra ca. 700 f.v.t. fundet i fønikiske og puniske grave og fra ca. 600 f.v.t. i græske og etruskiske templer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig