Necho 2., egyptisk konge, der regerede 610-595 f.Kr. i det 26. dynasti. Necho fortsatte sin fars, Psammetik 1.s, politik ved at gribe ind i Syrien og i Palæstina for at støtte det svækkede assyriske rige. Han besejrede i 609 f.Kr. ved Megiddo kong Josija af Juda, men blev i 605 f.Kr. slået tilbage af babylonierne ved Hama. Ifølge Herodot udsendte Necho fønikiske skibe, som foretog den første omsejling af Afrika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.