Vores vigtigste viden om egyptisk medicin stammer fra såkaldte medicinske papyri, især Papyrus Ebers fra ca. 1550 f.v.t. Papyrussen, der er ca. 20 meter lang, består af en samling af omkring 700 behandlingsmetoder og recepter for fx maveonde, hoste, forkølelse, leversmerter, tandpine, bid fra skorpioner, ørepine og kløe.
Sygdomstilfældene beskrives med en enslydende formel: 'Når du undersøger en mand...' (sygdomsbeskrivelse), 'og du finder...' (diagnose), 'så skal du lave til ham...' (behandling/recept). Medikamenterne bestod af planter, mineraler, dyrefedt, olie og honning, og forholdet mellem dem blev angivet.
Den ældste medicinske papyrus, som er overleveret fra Egypten, daterer sig til ca. 1850 f.v.t. og omhandler gynækologi. I teksten bliver livmoderen anset for at være årsag til en række kropslige lidelser, der behandles med fumigation eller applikation af salver på de berørte områder.
Teksten indeholder også to metoder til svangerskabsforebyggelse, der desværre kun er delvist bevaret, hvorfor man i dag kun ved, at den første på en eller anden måde involverer brugen af krokodilleafføring, og den anden en salve af honning og natron, som bliver smurt ud over maven.
En stor del af de bevarede medicinske papyri indeholder også, hvad vi i dag vil betegne som magi. Dette gør sig dog ikke gældende for Papyrus Edwin Smith fra ca. 1600 f.v.t., der indeholder verdens ældste kirurgiske manual.
Manualen lister 48 eksempler på fysiske skader og deformiteter. Nogle tilfælde siges ikke at kunne behandles, og andre, fx svulster, at kræve 'skærebehandling'. Til dette anvendtes metalknive, som først skulle varmes i ild for at stoppe blødning, altså ikke bevidst for at desinficere dem. Benbrud skulle støttes med fx palmeribber, og sår skulle i visse tilfælde sys, men oftest bare holdes sammen.
Den største erfaring med sårede havde man sikkert fra de store byggepladser, fx ved bygning af pyramiderne, og slagmarker. Trepanering omtales ikke i de overleverede medicinske papyri, men der kendes eksempler fra mumier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.