Nikæa var det vigtigste byzantinske (græske) eksilkejserrige i Lilleasien efter Det Byzantinske Riges fald til korsfarere ved det 4. korstog i 1204.

Faktaboks

Også kendt som

Nikaia

Historie

Theodor 1. Laskaris blev 1205 udråbt til kejser i det nordvestlige Lilleasien; han gjorde byen Nikæa (det nuværende İznik) til sin hovedstad og lod sig dér i 1208 krone til kejser af patriarken af Konstantinopel, som ligeledes residerede i Nikæa.

Kejserriget Nikæa blev udvidet med en kyststrækning langs Sortehavet i 1212 og fik 1224 herredømmet over hele det nordvestlige Lilleasien.

I 1234 etablerede Nikæariget et brohoved i Europa og bemægtigede sig 1246 Vestthrakien og Makedonien. Riget blev styrket økonomisk, og de kejserlige godser blev gjort til mønsterlandbrug. Også kulturliv og videnskab blomstrede.

Nikæarigets krav på at være Det Byzantinske Riges legitime efterfølger blev udfordret af de andre græske eksilriger Trapezunt og Epiros.

I 1261 rykkede Nikæas tropper ind i Konstantinopel, som var helt omsluttet af dets besiddelser, og kejserriget Nikæa gik op i det genoprettede Byzantinske Rige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig