Leon 5. Armenieren, 770/780-820, byzantinsk kejser fra 813. Leon 5. blev med sin militære baggrund en stærk kejser. Det lykkedes ham at indgå langvarige fredsaftaler med både bulgarerne og araberne. I 815 gav Leon 5. atter kejserlig støtte til ikonoklasmen, kampen mod hellige billeder. Han blev dræbt juledag 820 i Sofiakirken af støtter af den senere Michael 2. (d. 829).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.