Nebukadnesar 2.

Nebukadnesar 2., regerede 605-562 f.Kr., konge af Babylonien. I sin lange regeringstid udvidede og konsoliderede Nebukadnesar Det Nybabyloniske Imperium, som hans far, Nabopolassar, der regerede 625-605 f.Kr., havde lagt grunden til. Han genopførte templer og helligdomme, bymure og havneanlæg, og han lod Babylons hængende haver og et kongepalads bygge. Alt blev opført i brændte teglsten, en luksus i det træfattige Babylonien.

Som prins besejrede han 605 f.Kr. egypterne ved Karkemish og bragte alle Assyriens vestlige territorier under babylonisk kontrol. I 601 havde babylonierne og egypterne et stort sammenstød med tvetydigt udfald, hvilket opmuntrede kong Jojakim af Juda til at bryde sit bånd til Babylonien. Jojakim døde i 597 f.Kr. og efterfulgtes af sin søn Jojakin. Samme år indtog Nebukadnesar Jerusalem. Jojakin og Jerusalems elite blev ført til Babylonien, og Sidkija indsat som vasalkonge i stedet. De følgende år var Nebukadnesar optaget af kampe mod Elam og af ulmende oprør i Babylonien. Måske inspireret af uroen i den østlige del af imperiet satte Sidkija sig i 594 f.Kr. i spidsen for et oprør mod babylonierne. Efter halvandet års belejring indtog Nebukadnesar i august 587 f.Kr. Jerusalem og plyndrede byen og templet (2.Kong., kap. 24). Om de øvrige militære aktiviteter i Nebukadnesars regeringstid vides ikke så meget. Han belejrede Tyrus i 12 år og udstrakte tilsyneladende sin indflydelsessfære til Kilikien og Lydien.

På mindre end 30 år etablerede Nebukadnesar et imperium større end noget tidligere. Det strakte sig "fra Det Øvre til Det Nedre Hav", fra Middelhavet til Den Persiske Golf, og han indførte et effektivt bureaukrati, der skulle styre det vældige område.

Takket være beretningerne i GT er Nebukadnesar især blevet husket som tyrannen, der ødelagde Jerusalem. I de babyloniske kilder blev han derimod udelukkende fremstillet som den fromme bygherre, effektive militære leder og kloge administrator. I sine indskrifter fremhævede han ikke så meget sine militære meritter som de klassiske babyloniske kongedyder: retfærdighed og omsorg for de svage i samfundet.