Mitanniriget

Mitanniriget, hurritisk oldtidsstat i det nordlige Mesopotamien. Selve Mitanni lå i Øvre Mesopotamien i Jezira ved floden Habur, men Mitannikongernes indflydelse strakte sig derfra mod vest, øst og nord. Mitanniriget er historisk dokumenteret fra 1500-1200-t. f.Kr.

Befolkningen var sammensat af hurritter og semitter, men overklassen og kongefamilien havde navne af indoeuropæisk oprindelse. Ved siden af de store hurritiske guder blev også guder kendt fra de indiske Vedaer tilbedt, fx Indra, Mitra og Varuna. Gennem hele sin korte historie kappedes Mitanni med egypterne og med sin vestlige nabo, Hittitterriget, om magten i Syrien og Øvre Mesopotamien. En kort overgang lykkedes det Mitanni at tage magten fra hittitterne, undertvinge assyrerne og holde Egypten i skak, men efter ca. 1300 f.Kr. vendte styrkeforholdet, og Mitannis politiske rolle var udspillet.

Mitannirigets opståen og tidlige historie er stadig temmelig uklar. En konge over hurritterfolket omtales første gang i hittitiske kilder fra omkring 1580 f.Kr.; navnet Mitanni kendes først fra omkring 1500 f.Kr., men formodentlig er der tale om den samme statsdannelse.

Hyksosdynastiet i Egypten (1649-1540 f.Kr.) er blevet sat i forbindelse med hurritterne og med Mitannis opståen, selvom det er tvivlsomt, om hyksosfolket var hurritter. Fra omkring midten af 1400-t. f.Kr. var Mitannis magt på sit højeste, bl.a. blev Assyriens hovedstad, Assur, erobret i 1421 f.Kr. Under Suppiluliuma 1. (ca. 1380-1340 f.Kr) erobrede hittitterne Mitannis områder vest for Eufrat. Assyrerne benyttede sig af Mitannis svækkelse til at rive sig løs og konsolidere sin nyfundne stilling som magtfaktor i området under Assur-uballit 1. Trængt af hittitterne og assyrerne svandt Mitanniriget ind til en lille stat, Hanigalbat, på randen af det tidligere storrige.