Hammurapi

Hammurapis slægt var af amoritisk oprindelse, og hans eget navn er amoritisk. I tiden efter Ur III-rigets fald, ca. 2000 f.v.t., gjorde mange amoritiske stammehøvdinge sig til fyrster i de nordbabyloniske byer, og Babylon var et sådant småfyrstendømme. I løbet af sin lange regeringstid lykkedes det Hammurapi at samle hele Mesopotamien, dels ved vekslende alliancer og intriger, dels med våbenmagt. De længste og hårdeste kampe havde han med kong Rimsin af Larsa. Larsa var hovedstaden i det kongerige, der kontrollerede det meste af det sydlige Babylonien.

Efter at have overvundet Rimsin indsatte Hammurapi sine egne folk som guvernører for den erobrede provins; de havde strenge ordrer til at sørge for, at befolkningen ikke led overlast som følge af regeringsskiftet. Han lod grave en stor kanal, der ledte vand fra Eufrat til Larsaprovinsen, som hidtil havde lidt under nogen vandmangel. Endvidere genopbyggede Hammurapi mange forfaldne templer og sørgede for fred og sikkerhed; flygtninge, som var fordrevet fra deres hjembyer under de lange kampe, kunne nu vende tilbage.

Mange af Hammurapis reformer og hans aktive hånd i styringen af kongeriget er kendte fra breve, der blev sendt mellem kongen og de lokale administratorer. Brevene er fremkommet ved udgravninger fra flere forskellige steder i Babylonien.

Hen imod slutningen af sin regeringstid udgav han sin berømte lov, Hammurapis Lov. Ved hans død var Babylon, som hidtil havde været en betydningsløs mindre by, blevet til det ubestridte centrum, politisk og kulturelt, for hele Mesopotamien.

Hammurapis Lov er bedst kendt fra en dioritstele, som franske arkæologer fandt i Susa i 1901; men der har været mange steler med lovens tekst opstillet rundt omkring i Hammurapis rige.

På toppen af stelen er kong Hammurapi afbildet foran solguden Shamash, og under relieffet er den babylonske tekst skrevet med kileskrift.

Lovteksten begynder med en prolog, der beskriver, hvordan guderne valgte Hammurapi til hersker, og hvordan han fik til opgave at bringe sandhed og retfærdighed til folket. Prologen efterfølges af 282 lovparagraffer, der med den faste sætningsopbygning "hvis ... så ..." beskriver forbrydelser og deres respektive straffe. Stelen afsluttes med en epilog, der indeholder en forbandelsesformel: De, der ikke følger eller ændrer Hammurabis lovbestemmelser, skal straffes af guderne.

Hammurapis Lov er ikke en lov i moderne forstand, snarere en række eksempler, der skulle tjene som retningslinjer for dommerne, samt pristariffer for almindelige handelsvarer og ydelser. Nogle af bestemmelserne stadfæster gammel sædvaneret, andre er udtryk for Hammurapis reformer. § 22-23 lyder: "Hvis en mand begår røveri, skal han henrettes. Hvis røveren ikke pågribes, skal den overfaldne deklarere sit tab for guden, og da skal byen og præfekten i det område, hvor røveriet blev begået, erstatte manden hans tab". Myndighederne er altså ansvarlige for retssikkerheden og må betale, hvis de ikke kan opretholde den.

Det er ikke helt entydigt, om de specifikke bestemmelser rent faktisk blev anvendt i praksis, eller om stelen snarere gengiver en idealiseret retstilstand.

• Babylon
• Babylonien (Historie)
• Babylonien