Elam, oldtidsland øst for Babylonien i det nuværende Iran. Elam har næppe nogensinde været en fuldt integreret stat, snarere et forbund af landsdele med hver sin fyrste. Disse fyrster var dog som regel medlemmer af kongefamilien. Hovedstaden var Susa, der blev grundlagt ca. 4000 f.Kr. ved floden Karkheh, men også Anshan 400 km derfra oppe i bjergene mod SØ var kongelig residensstad.

Gennem hele Elams historie bestod der et spændt forhold til Mesopotamien. Sumeriske kilder beretter om elamitiske plyndringstogter i Mesopotamien ca. 2400 f.Kr. De oldakkadiske konger undertvang Elam; fredstraktaten med den akkadiske konge Naram-Sin er bevaret. Elamitterne erobrede og plyndrede ca. 2000 f.Kr. Ur, der dengang var hovedstaden i det såkaldte Ur III-rige; byen blev ødelagt, templerne skændet, og kong Ibbi-Sin ført derfra i lænker.

Fra omkring 1300 f.Kr. foretog elamitterne gentagne plyndringer af Babylonien, der dengang var svagt. Kong Shutruk-Nahhunte (1185-1155 f.Kr.) bragte et stort antal monumenter fra Babylonien til Susa, deriblandt Hammurapis lovstele (se Hammurapis Lov) og Naram-Sins sejrsstele. Under de assyriske kongers krige med Babylonien i årene mellem 800 og 650 f.Kr. var elamitterne og babylonierne ofte forbundsfæller. Babylonierne var rige, men ikke gode til at slås og betalte gerne elamitterne for at kæmpe mod den assyriske krigsmaskine.

Assurbanipal af Assyrien ødelagde 653-646 f.Kr. Elam totalt og banede dermed vejen for perserne. Elam kom sig aldrig som stat over dette slag, men sproget og kulturen levede videre til hen imod 1000 e.Kr.

Skrift og sprog

Det elamitiske sprog er ikke beslægtet med noget andet kendt sprog og kun dårligt udforsket. Det blev skrevet med den babyloniske kileskrift, men omkring 3000 f.Kr. fandtes der også en national elamitisk skrift, som først i 1970'erne er dechifreret. Der findes kun kortfattede tekster på elamitisk, fx juridiske og administrative dokumenter samt kongers dedikationsindskrifter. Der må imidlertid have været en rig digtning, men den er tilsyneladende aldrig blevet nedskrevet.

Arkitektur og kunst

Elamitisk arkitektur og kunst minder en del om den samtidige mesopotamiske, men den har et ejendommeligt naturalistisk præg; de elamitiske tempeltårne (se ziggurat) var forsynet med lange horn, hvilket var ukendt i Mesopotamien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig