Assyrien (Kunst og arkitektur)

Assyrien (Kunst og arkitektur), Assyriens lange kunst- og arkitekturhistorie falder i tre dele, der svarer til de politiske blomstringstider: den old-, middel- og nyassyriske periode.

Kendskabet til assyrisk kunst og arkitektur stammer fra arkæologiske undersøgelser, der som de første udgravninger i Nærorienten begyndte i 1842. Desuden findes tekster, der tit meget detaljeret fortæller om opførelse og indretning af bygninger, som ofte kan dateres på årstal. Andre oplysninger stammer fra genstande, der er forsynet med indskrift eller viser andre monumenter.

De få bygninger fra den oldassyriske periode, som er udgravet i hovedstaden Assur, viser ingen særlige assyriske træk; i denne periode var kunsten og arkitekturen en sammensmeltning af nordlige og mesopotamiske traditioner.

Den politiske opblomstring i den middelassyriske periode, ca. 1400 f.Kr., førte til udvikling af en karakteristisk assyrisk kunst og arkitektur. Hovedstaden Assur blev udvidet, og der var konstant byggeaktivitet. Kar-Tukulti Ninurta (nuværende Tulul al-'Aqr) blev grundlagt som kultby for guden Assur. Det typiske assyriske tempel med bredt forrum foran en lang smal cella ses for første gang ca. 1500 f.Kr. Andre templer blev bygget efter ældre grundplaner. Kunst og arkitektur blev et hele: Stenplader, portskulpturer og vægmalerier blev forløbere for det, der betegnes som den nyassyriske periode.

I den nyassyriske periode, ca. 900-612 f.Kr., flyttede hovedstaden til Kalkhu (nuværende Nimrud). Assur forblev religiøst centrum, og paladset var gravsted for kongerne. Assurnasirpal 2., 883-859 f.Kr., byggede et stort palads i Kalkhu med den første ægte assyriske paladsplan. Ifølge denne forbindes en offentlig ydre gård med en privat indre gård ved en suite af tronsale. Kolossale skulpturer af magiske dørvogtere med vingede tyre- eller løvekroppe samt gudehoveder blev brugt som bygningsblokke og støttede dørkarmene. Væggene var dækket af to til tre meter høje bemalede reliefplader, der viste kongens storvildtjagt og sejre over fjender. Andre viste ceremonier med vingede væsener og et helligt træ. På vægge og lofter var der malerier. Foruden paladset lå i Kalkhus udkant et 30 ha stort arsenal.

Sargon 2., 721-705 f.Kr., flyttede hovedstaden til Dur-Sharrukin (nuværende Khorsabad). Store paladser med relieffer og portvogtere, palæer og templer var knap færdige ved byens indvielse i 706 f.Kr. Året efter døde kongen, og byen blev forladt. Fra Sankerib, 704-681 f.Kr., indtil Assyriens fald i 612 f.Kr. blev den gamle by Ninive (nu en del af Mosul) rigets hovedstad. To store paladser med relieffer kendes herfra. Under Assurbanipal, 668-627 f.Kr., nåedes højdepunktet inden for assyrisk reliefkunst. I paladsernes sale stod møbler dekoreret med udskårne, tit guldbelagte elfenbensrelieffer samt kostbar brugskunst og nips af ædelt metal og elfenben, lavet i Syrien og Fønikien. Fra nyassyrisk tid er der bevaret et større antal monumenter end fra nogen anden periode i Nærorientens oldtid.

Læs mere om Assyrien.