Muhammad Haykal var en egyptisk journalist, forfatter og politiker. Haykal arbejdede efter kuppet i 1952 tæt sammen med præsident Nasser og fungerede 1956-74 som chefredaktør for det store egyptiske dagblad al-Ahram. Han var kritisk over for Nassers tætte samarbejde med Sovjetunionen og påtalte også præsident Sadats forsøg på at etablere et tættere politisk-økonomisk samarbejde med USA efter hans magtovertagelse i 1970. Haykal skrev jævnligt artikler i udenlandske aviser og nød stor respekt som kritisk journalist i den arabiske verden.
Muhammad Haykal
Faktaboks
Muhammad Haykal
Muhammad Hasanayn Haykal
- Født
- 23. september 1923
- Død
- 17. februar 2016
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.