Den Anglo-egyptiske Aftale, aftale, der blev indgået mellem Egypten og Storbritannien i 1936 og resulterede i Egyptens fulde selvstændighed efter mere end 50 års britisk besættelse. Egypten var i 1922 med engelsk støtte blevet et monarki, men særlige aftaler sikrede Storbritannien fortsat kontrol med Egyptens udenrigspolitik og militær. Aftalen, der skulle genforhandles efter 20 år, gav Storbritannien ret til fortsat at have ca. 10.000 mand placeret langs Suezkanalen.