Saud, saudiarabisk slægt med rødder i al-Najd i det centrale Saudi-Arabien. I midten af 1700-t. etablerede familien den første saudiske statsdannelse; efter en langvarig konflikt med Rashidslægten blev Saudslægten i slutningen af 1800-t. fordrevet til Kuwait.

I 1901 indledte Abd al-Aziz (Ibn Saud) generobringen af al-Najd, og efterhånden blev både Rashidslægten og Husayn ibn Ali i al-Hijaz udmanøvreret. I 1932 gav Saudslægten navn til Saudi-Arabien, der siden har været politisk kontrolleret af familien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig